torsdag den 3. april 2014

Otto - 3 måneder


I går blev Otto 3 måneder - han bliver da bare mere og mere skøn... Nu kan det da snart ikke blive bedre ;-). Han er stadig super opmærksom, glad og mild - og græder stort set aldrig. Det betyder dog ikke at han ikke kan sige til og fra, når der er noget han vil eller ikke vil. Eksempelvis,når jeg ikke leverer maden hurtigt nok, eller hvis legen med Johs bliver for meget for ham - så råber og græder han, så man ikke er i tvivl om hans holdning til situationen - og godt for DET!!! Ligeledes er han også tydelig, når han gerne vil snakke og lege - og er rigtig dygtig til at sørge for at man holder fokus på ham :-)


Otto 3 måneder... han er vist ved at sige noget på billedet, men jeg har fanget ham imellem ord ;-)


Vi har ikke været så flittige med at få ham om på maven, så stillingen har jo ikke været vandt for ham... Men her ser han vist TV, og så kan man jo ligge der læææææænge ;-)


Otto har fundet ud af at han har hænder, og kan nu føre dem op til munden - helt som det er meningen man skal i hans alder ;-)


Der er nogen MEGET spændende dyr på det tæppe :-)


Otto synger en lille godnatsang :-)


Indimellem larmer Otto så meget at vi tager ørebøffer på... Nej pjat... Johs kan efter en lang dag i børnehave være temmelig lydfølsom, og så skal ørebøfferne hjælpe ham til lidt ro...


Weekenden bød på skattejagt... den gode af slagsen, hvor skatten faktisk var en lille skat i form af en pakke Snøfler - som jo altså smager bedst når de bliver indtaget i haven med kaffe/saftevand


Johs synger sange for Otto, og efterhånden synes Otto faktisk at det er god underholdning :-)


Den anden aften faldt de to drenge i søvn med hinanden i hånden... SÅÅÅÅÅ sødt :-)

tirsdag den 18. marts 2014

Mødregruppen delvist genoplivet...

I dag havde Otto besøg af Villads, der er lillebror til Elva, der var en del af Johs' mødregruppe. Der var mindre hjemmebag, end i de gamle mødregruppedage, men det var hyggeligt som altid. Og begge mødre havde betydelig bedre tid til at snakke og brugte betydelig mindre tid på at berolige og skærme vores unger :-) Og så sødt det var, da de to drenge synkronsov ved siden af hinanden... Begge med armene over hovedet og hovedet tiltet mod venstre... imponerende da de egentlig begge favoriserer den modsatte side :-)



Ps. Da Otto var til kontrolvejning i går havde han taget knap 300g på - på en uge... såååå fint... hurra for MME ;-)



mandag den 17. marts 2014

En herlig lang weekend

Johs har haft en rigtig god opstart i børnehave, men efter næsten en hel uge som børnehavebarn var skønne Johs godt brugt, og trængte mildest talt til en fridag... Så i fredags besluttede vi at Johs skulle blive hjemme hos Otto og mig. Det blev sådan en hyggelig dag med fjernsyn, madpakke ved det lille bord og gåture i "hundeskoven"


Det er vigtigt at få det hele med ;-) - og en fridag er jo ikke en undskyldning for ikke at være ordentligt klædt på ;-)


Da det jo var Nikolaj, der havde indkøring med Johs i børnehaven, havde jeg ikke haft fornøjelsen af at se madpakke-seancen... Dét fik jeg så mulighed for på vores fridag (minus samspillet med de andre "hvad har du med?" "skal vi bytte?"). Så pertentligt madpakken bliver åbnet, indholdet vurderet og pakket ud :-) Herpå spiser vi lidt af det, og lidt af det, lidt af det... og så forfra :-)


Hundeskoven er det lille grønne område i nærheden, hvor Sofus ofte har mulighed for at løbe fri - ligesom så mange andre hunde får lov til lige netop dér - deraf navnet. På vejen derned sidder Johs i søskende sædet, og fortæller historier... Er du færdig, er mange historier i det lille hoved ;-) Vel forbi bilerne og de hurtige cyklister kommer han ned at gå selv... og i hundeskoven er der jo flere parallelle stier - og så kan vi jo få hver vores... Man er jo lidt sej, når man går på "sin egen sti" ;-)

Lørdag var Johs og Nikolaj ude for at hente sand til indkørslen og Johs' sandkasse, der under diverse vinterstorme næsten var blevet tømt for sand. Dér hvor de var skulle man selv op på sandbjerget og skovle det sand man skulle bruge ned i spande... Johs havde medbragt sin egen haveskovl, og så var det jo bare at komme i gang... 
Noget så festligt... :-)



Om eftermiddagen kom Farmor og Farfar på besøg og gav Johs lidt vip-tid... sååå dejligt :-) De ville jo nok også gerne se lidt til Otto, men det synes Johs helt åbenlyst ikke var sønderlig nødvendigt ;-)

Søndag skulle vi prøve det "nyanlagte" (vi havde jo ikke været der før - og så må det jo være nyt) sportsanlæg... Dér er nogle super gode bakker og baner at løbe rundt på og huller at hoppe ned i... og meget spændende og lidt farlige reb-broer, der skulle krydses. 






Til sidst skulle vinderne jo kåres... og man ser sur ud når man er nummer to og er glad når man vinder :-)


Og lige et bonusbillede af Otto, der er blevet rigtig god til at ligge på maven :-)

torsdag den 13. marts 2014

Man bliver sååå træt...

... af at være i bad...

Nu har jeg endelig fundet en god måde at bade Otto på... På et foldet håndklæde i babybadekaret, hvor vandet løber i mens han ligger i det... Dét var dejligt... Det var ok at komme op af vandet (om end ikke fantastisk) og ok at komme i håndklædet... MEN tøj på - dét stinker!!! Øv... nu var det lige så dejligt at være uden tøj og i bad... og så skal man absolut have tøj på... Hvor kan man altså bare blive sur af sådan nogle regler...!!!

Når man så har måttet udstå sådan utidig mor-adfærd, så bliver man altså bare så træt...



Forresten så var sundhedsplejersken på besøg i mandags, og hun var generelt ret godt tilfreds med Otto. "Otto er meget opmærksom; smiler meget og pludrer til kontakt". Han er vokset rigtig godt og er nu 61,5 cm (godt over gn.snit) og vejer 4920g (lidt under gn.snit)

mandag den 10. marts 2014

Fra vuggestue til børnehave

Så er en epoke slut... Gennem to år har Johs haft sin gang i en helt igennem fantastisk vuggestue! Det var helt trist at skulle sige farvel til søde, omsorgfulde og kompetente voksne og i høj grad også at skulle sige farvel til bedste-vennen Jonathan, der skal starte i en anden børnehave. Jonathan og Johs har i den grad hygget sig det sidste års tid, og billedet herunder er ét af deres tossede påfund, som de kunne bruge rigtig lang tid på, og som de på en måde brugte til at bekræfte venskabet på. Det særligt søde ved situationen er at ingen af drengene er for gode til fysisk kontakt, men deres gensidige forståelse for hinanden har gjort det nemmere for dem. Jeg tror endnu ikke at det er gået op for Johs, at de ikke bare holder ferie fra hinanden...


I onsdags havde vores tidligere vuggestuebarn sin første dag i børnehaven, og det var en succes! Hver morgen har han nemlig spurgt om han ikke skulle i børnehave :-) Johs har egentlig været klar til børnehave og de nye udfordringer, der følger med, i et godt stykke tid. Så vi har haft en ret positiv forventning til skiftet. Alligevel har vi jo været ret så spændte på hvad han skulle synes om det. Fedt at han synes at det er fedt :-)

I vuggestuen har vi jo været vandt til frokostordning, hvor vi i børnehaven selv skal medbringe madpakke. Det har vi været noget spændt på, men det viser sig at være helt hyggeligt at have en lille hemmelig madpakke med, og pakke den ud til frokost... Billedet herunder med (Cars-) madpakke, er fra første dag i børnehaven



Vores store, skønne, sjove dreng, der ser alt, hører alt og fortolker alt er jo totalt på overarbejde i nye situationer, og opstart i børnehave er ingen undtagelse. Efter en dag i børnehave er man rimelig brugt og overstimuleret, og så magter man faktisk ikke andet end iPad... Den er fantastisk for Johs til at hjælpe ham på plads igen... Efter en (kort uge) i børnehave er man helt fyldt op med indtryk og det er faktisk lige før man slet ikke magter at have tøj på... Så af med det, og frem med iPad'en ;-)



Alt imens Johs har taget et kæææmpe spring, som vi nok får at mærke herhjemme, så flytter Otto sig jo dagligt og med lynets hastighed. Han har været hos os i godt 9 uger - jeg synes jo han har været her meget længere. Han er sjov, mild og enormt opmærksom.



Herunder er han ved at opdage sine hænder og tager lige en lille skyggeboksekamp med sig selv. Det bliver man frygtelig træt af - og så må man jo tage sig en lille lur :-)


Vi har næsten fra Otto kom hjem øvet os i slynge, men Otto har ikke været glad for at opholde sig i længere tid i den. Hos hans kiropraktor blev jeg anbefalet en bæresele, hvormed jeg ikke bærer ham helt så tætsurret, og så at sætte ham lidt lavere. Disse justeringer gør det muligt at bære ham tæt på, uden at overstimulere ham med berøring... Og vupti, så tog han da lige en tretimers lur :-) ahhhhh :-)


Den "gamle" løbe/cykle/gå-vogn er blevet erstattet af én med plads til begge drenge. Den blev indviet i denne weekend, hvor vi var i sommerhus i Blåvand. Otto sov fra det hele, og Johs, der lige skulle lære at de tætte pladser ikke er en lejlighed til at lege "stjæl en sut", synes også ret godt om turen :-)


Otto er en sulten dreng, og det er desværre ikke altid, at jeg kan følge med hans mælkeefterspørgsel. Heldigvis bor vi jo i et land, hvor det ikke behøver at være et problem. Og Otto er tilsyneladende ligeglad hvilken mælk han skal drikke og hvordan den bliver serveret, så han bliver indimellem suppleret med en flaske erstatning.


Når man har fået en lillebror-baby, der lader til at få al den opmærksomhed han ønsker, kan man som storebror godt drømme sig tilbage til baby-dagene... Og da Johs så, at Otto fik flaske, skulle han naturligvis også have lun mælk i flaske... Han har en drikkedunk, med gummitud, der egner sig fint til det, og så skal man selvfølgelig ligge hos en forældre - lige som Otto :-)

Han forstår (sgu) at sige det, vores super kvikke storebror :-)




onsdag den 5. februar 2014

yeaaaahhhhh :-)

Én måned inde i barslen og i dag er første gang hvor mit bækken har sagt go for en tur med barnevognen...


... og Otto var slemt tilfreds med fremskridtet :-)


tirsdag den 4. februar 2014

Pral ;-)


Ja, der var så en grund til, at vi syntes, at Otto brugte rigtig meget tid på at spise og sove - han har simpelthen brugt alt sit krudt på at vokse ;-) Netop hjemvendt fra 5 ugers undersøgelse kan jeg konstatere, at han nu måler 57 cm og 4200 g (udgangspunkt 52 cm og 3220 g)... og det er da bare slet ikke så ringe endda ;-)

Billedet herunder viser en træt (det er jo hårdt det der med læger, der piller ved én) Otto, der lige snupper sig en lur (mere). Og ja, den lille dims ved siden af hans mund ER en sut... Otto tager nemlig (gladeligt) sin sut - og det er jo gooooood aflastning for Mor ;-)

Klassisk fladud-stilling

 Så kom ringslyngen også i brug... den trænger vist til at blive "omtrådet" og rettet lidt til, men Otto synes den var fin i de 3 minutter han testede den :-)

På en solrig eftermiddag, er der jo kun én ting der er fornuftigt at foretage sig, og Sofus har fanget den... ud i solen og få nogle D-vitaminer ;-) 

fredag den 31. januar 2014

Hverdag igen...

Så er hverdagen i gang igen - og jeg skulle da hilse og sige, at der er nok at se til når man har to hænder til at få to drenge ud af fjerene, fodret af og ud af døren om morgenen... :-) Heldigvis har Nikolaj fået lavet sig en fiiin liste med ting han skal nå at have klar til os, inden han smutter til toget før en vis herre får sko på ;-)

... Og så har jeg jo fået en uventet hjælper... Johs er så småt begyndt at ville gøre flere ting selv - og rigtig tit (om ikke altid...) er det faktisk en hjælp - om ikke andet så fordi han synes det er sjovt...

Johs børster selv tænder - og så må jeg gerne børste efter ;-) 

Otto lægger sig ofte til at sove i autostolen på vej over i vuggestuen :-) Pænt af ham - for så inviterer han ikke til så mange dikke-dikker derovre ;-)

Johs er ved at få en fin forståelse for flere af sine sensitive sider. Én af dem er at han er temmelig lydsensitiv... Det betyder, at man ovenpå en lang dag i vuggestuen kan være ret følsom overfor køkkenmaskiner... Og - hallo - så har han fundet på at tage sine ørebøffer fra værktøjssættet på... Det er sku' da smart tænkt...!


Det er for det meste ret ok at være storebror, men Johs er altså ikke ret vild med de "privilegier" der følger med for Otto... eksempelvis bør han jo ikke have eneret på kravlegården, som Johs jo selvfølgelig også skal have lov at prøve... han glemte jo så bare at han skulle lægge sig til at sove deroppe ;-)

Man kan blive så træt ;-) Et fuldstændig fantastisk øjeblik... :-)

Kloge mennesker siger at det er vigtigt, at babyer ligger på maven når de er vågne... Otto synes det er ret overvurderet og er faktisk ikke ret vild med det... ;-)

Meeeeen... maaaaan... skaaaaaaal... veeeel...?!?

aaaaaaaaaaaarrrrrrrgggghhhh, det er hårdt!!!

... og så kom slyngen i brug. Otto er lige trådt ind i sit første tigerspring, og det er ikke ret sjovt for ham... Heldigvis faldt han til ro i slyngen :-)))


fredag den 17. januar 2014

Lillebror Otto

Nå men, i stedet for at bortforklare mine manglende indlæg det sidste års tid, vil jeg bare springe ud i det og spole hurtigt i tiden fra sidste indlæg og frem til nutiden...

I mellemtiden er der jo så kommet endnu en dreng på stamtavlen. Han er endnu ikke blevet døbt, men går under navnet Otto Lundeman Jensen (når han altså ikke bliver kaldt "Lillebror" eller det smutter og han bliver kaldt Johs).

Han kom jo til verden ved en lydfødsel, der startede med første ve den 2/1-14 kl. 16.58 og kulminerede to timer senere, da han kl. 19.09 samme aften blev lagt op i mine arme... En tju-bang, men faktisk ret fantastisk fødsel :-)

I disse dage hvor danske film nomineres til Oscar'er, sender jeg også lige en takke-tale afsted:

"En stor tak til Mormor og Morfar, der må ha fløjet ud i bilen og videre hen over Jylland og Fyn, og lige præcis nåede at hente Johs på sygehuset inden fødslen krævede vores fulde opmærksomhed... Vi havde bekymret os rigtig meget om logistik-delen, med at nå at få pasning til Johs transporteret til Odense i tide, så da Johs på vejen ud af døren kommenterede "Mufar skal læse go'nathistorie for mig", faldt brikkerne på plads og der kom ro på den front...
og en tak til Jordemoderen, der tog mig på ordet, da jeg sagde at "vi er i gang", og guidede og motiverede mig gennem det hele...
OG en kæmpe stor tak til min skønne mand, hvis blotte tilstedeværelse holdt mig på opgaven, og på trods af, at jeg nok klemte liiiiidt hårdt i hans hånd, tilbageholdt alle de "passende jokes", der åbenbart hobede sig op i hans hoved under fødslen ;-) Selve arbejdet havde han jo ikke mulighed for at gøre for mig, men for dælen hvor jeg var glad for, at han var der (og ikke på arbejde på Frederiksbergcenteret, 1½ time væk)".

Ud af arbejdet med 9 mdr. og 3 dages graviditet og fødslen kom en "lille" guldklump på 3220g og 52 cm (100g og 1 cm mindre en storebror)

 Lige landet... :-)

Èn dag gammel, og stadig på sygehuset... Tjek lige de opmærksomme øjne :-)

Et af de første billeder hjemme i hulen :-) Huen er for lille - tænk sig at tøj kan fås mindre end dénne lille dreng ;-)

Otto er med i barnevognen for at hente Storebror-Johs i vuggestuen... Når man sidder i sådan et sæde på barnevognen er man altså blevet rigtig storebror... (Andreas fra vuggestuen, der også er blevet storebror, har nemlig også sådan et sæde, forstås)

Første familiefoto... vi kan liiige være der alle mand :-)

Johs holder Otto for første gang... dét har han gerne ville "længe"... En meget stolt storebror, der for det meste synes at Otto er søøød og kærlig (Johs' ord) - når han altså ikke lige er dum og ikke må låne hans bamse eller få mælk ved Mor... 

Otto kan garanteret godt lide at blive kildet... Lidt svært at huske at man ikke skal kilde i hovedet ;-) Kontakt mellem de to skal stadig helst være "overvåget" ;-)

Måske har jeg spist for meget hvidløg, eller måske er Otto blevet lige rigelig forslugen... eller måske noget helt andet... summa summarum, så har han fået ondt i maven, og vil helst ikke ligge på ryggen - hvilket jo er højest uhensigtsmæssigt, når det er jo er sådan man "skal" ligge når man er baby og skal sove...

Det var jo slet ikke meningen, at vi ville finde slyngevuggen frem til Otto - fordi han jo har sovet sååå fint og roligt i liften de første 2 uger... Men man har jo lov at ombestemme sig og pga. hans ondt i maven hentede vi den så ned alligevel... og han faldt straks i søvn i den... Hurra for slyngevuggen, som bestemt har sin berettigelse :-)