mandag den 21. november 2011

Master of the floor

Jeg synes virkelig, at det går stærkt for tiden med vores lille Johs. "Længe" har han jo kunne komme rundt ved at skubbe sig baglæns og rundt... men, men... som om det ikke skulle være fint nok for nu, så kommer han da også lige fremad... For sindsygt... Så nu gælder det sørme da om at flytte "arvestykkerne" fra gulvhøjden ;-)

fredag den 18. november 2011

... og verden åbner sig :-)

Nu har Johs rundet de 6 måneder (hurra, hurra) og det blev fejret med sushi til Far og Mor (hurra, hurra) - og agurkering til Johs... Nu er han nemlig blevet stor nok til at sidde med ved bordet (hurra, hurra) - opret-siddende i højstol... og hold da op, det er for sjovt... :-) Så er man jo en stoooor dreng! :-)


Grød og mos, eller bare skemad, er slet ikke noget hit for tiden. Sundhedsplejersken siger, at det er helt normalt, at de små pludselig bliver vildt tryghedssøgende - afviser skeen og i stedet søger brystet (eller flasken)... Det skulle helst ikke vare for længe, men i mellemtiden må vi nøjes med at mindes da Johs glad tog sin skemad i højstolen... Det kommer jo nok igen...



Én af forklaringerne på at han nu er så tryghedssøgende er, at hans verden er ved at åbne sig - og det i sig selv er jo super godt, og sjovt at se på... :-) Sofus er blevet vildt interessant, og vores dejlige, tålmodige familiehund finder sig i at blive undersøgt, prikket til, hevet i og råbt af... Indimellem ser han endda ud til at nyde det... Skøøøøn hund!!! :-)




"mærkelige fødder du har..."



"Hvad spiser du?"



Johs er vist midt i sin nye "by-by-lyd"... Hvem sagde i øvrigt blå øjne...?



Her troede jeg at det fine legetøj, med mange farver og lyde var mest interessant, men Johs har fundet ud af at gulvet kan skilles og mener bestemt at det trængte til at blive undersøgt...




Ps... Nu kan han komme fremad :-)

søndag den 6. november 2011

Sommerhusweekend

I sidste weekend var de tre tobenede i Familien Lundeman Jensen i sommerhus med nogle venner, der også har fået livet ændret af små drenge (3 mdr, 5 mdr og 13 mdr)

Normalt når de store af drengene er samlet spiller de gerne spil - og på den front har verden egentligt ikke ændret sig så meget...









Selvom det selvfølgelig betyder at spillet indimellem bliver afbrudt midlertidigt af bleskift, leg og andre sjove pauser :-)






Efter en weekend med legekammerater til Mor, Far og Søn, masser af leg og lange gåture har man vel lov til at være lidt træt om søndagen? :-)






- og nej det er ikke Johs, der drikker øl og snaps ;-)

Det går i øvrigt rigtig fint med Johs og skemad :-) herunder får han ærtemos - og hold da op - det er godt :-)




Og så lige et lille slappe-af-billede - jo jo, det gør han såmen også en gang i mellem - kortvarigt ;-)





Dette indlæg er udgivet fra min telefon - og kan derfor se lidt pudsigt ud ;-)