torsdag den 28. juli 2011

I zoo...

Så har Johs haft sin første tur i zoo... Vi skulle mødes med mødregruppen i går, men vi mødre besluttede, at det da var for godt vejr til at sidde inde og putte os. Så vi aftalte at mødes i zoo i stedet. Det var smadder hyggeligt - synes jeg... og når Johs bliver lidt større synes han det med garanti også :-)

Solen skinnede fra en skyfri himmel hele dagen, så Johs var kun ude af vognen på enkelte overdækkede steder - hvilket jo så betyder, at der ikke er nogen billeder af ham hvor han fodrer girafferne ;-)




½-delen af mødregruppen. 
Én tager billedet og to kunne ikke være med i går.


Lisa (mor) og Astrid (datter) og Johs og mig.


Johs var glad hele tiden
- her venter han på, at jeg spiser færdig så han kan få... vildt :-)


 Girafferne i deres nye lækre gård, der inkluderer en drivgang ned til savannen.

mandag den 25. juli 2011

Hos kiropraktoren

Johs har jo hele tiden haft en favoritside at kigge til - nemlig den venstre - og har bestemt ikke brudt sig om at kigge til højre... Og da slet ikke når han lå på maven... Sammenlagt med et par andre faktorer har vi besluttet at få ham tjekket hos en kiropraktor...

Og dér har han så været i dag... Hun kiggede og følte lidt på ham og fortalte at nogle af hans nakkehvirvler sad fast - som det ofte er tilfældet hos børn der er født "for sent". Hun trykkede ham et par steder i nakken og vupti - tjek lige billedet nedenfor, hvor han nu ligger og hygger med hovedet drejet helt til højre... :-)

Så dejligt at han er blevet tjekket og at hun kan gøre noget ved det. Han skal behandles igen fredag i denne uge (tillykke Nikolaj) og på onsdag i næste uge... og så om lørdagen tager vi en forhåbentlig helt frisk dreng med til Nordjylland :-)

lørdag den 23. juli 2011

Man bliver altså bare så træt...


... af at gå en tur i skoven :-)

Det er første gang at Johs sutter på sin tommelfinger - og selv om det jo nok ikke er velset, så ser det altså ret sødt ud :-)

torsdag den 21. juli 2011

Lader op til gæster :-)


Johs og jeg nørder med den nye telefon... Og skulle jo så lige prøve at blogge herfra... :-)

tirsdag den 19. juli 2011

Opdager verden...

Tiden går og Johs bliver mere og mere opmærksom på verden omkring ham. 


På aktivitetstæppet har Johs opdaget dyrene, der hænger ned over ham. Om det er med vilje eller ufrivilligt, ved jeg ikke, men slag skal de ha, de fjollede dyr ;-)



Familiehygge i køkkenet... Johs er begyndt at følge med i hvad vi laver... og det er jo aldrig for tidligt at lære at lave mad :-)



Under én af dagens træninger af nakke og ryg, ville Sofus lige hilse på, og heppe på Johs...
Sådan - dygtig dreng og dygtig hund :-)

mandag den 11. juli 2011

En ny bedste ven

Man forstår det ikke, men der er altså noget om det gamle råd, med en stofble gennem sutten for at holde den på plads... OB-sutten har måttet vige pladsen (midlertidigt?) for én med ring i, så bleen kan sættes i. 

Nu behøves man ikke få genindsat sutten helt så ofte og kan faktisk sove med den i munden... og så kan man jo lige kramme bleen lidt, når den nu alligevel ligger dér og er kramme-klar... ;-)



søndag den 10. juli 2011

En lille snak med uglerne

Så har vi fået "kravlegården" færdig. Egentlig er det en tremmeseng, som vi har arvet af Nikolajs kusine Anja, som Nikolaj har malet (altså sengen - ikke kusinen) - og så har jeg syet nyt betræk på sengeranden... På torsdag skal vi hente hjulene i Ikea, så vi kan flytte lidt rundt med "gården", hvis det bliver nødvendigt. 

Nå men tilbage til snakken... Betrækket på sengeranden har mønster med en masse ugler, og dem snakker Johs så med lige nu - og har gjort det sidste kvartér... gad vidst om han ikke bliver træt af, at de ikke svarer ham??? :-)

Nedenfor en lille billed-spam, med "gården", blomsterne i haven, der bare er såååå flotte lige nu og så lige et af vores hindbærtyv ;-)




 




mandag den 4. juli 2011

sku' da nødigt gå glip af noget...

Ja, Johs ligner jo sin Mor på mange punkter - og ét af dem er, at han da bestemt ikke vil gå glip af noget... 

Det betyder jo så for sådan en lille størrelse, at man kan være nød til at løfte hovedet - og det gør han da så lige såååå flot :-)


Vi løfter hovedet og støtter på armene... Sååååå dygtig :-)

 Vi holder hovedet oppe... dobbelt dygtig :-)