Hverdag igen...

Så er hverdagen i gang igen - og jeg skulle da hilse og sige, at der er nok at se til når man har to hænder til at få to drenge ud af fjerene, fodret af og ud af døren om morgenen... :-) Heldigvis har Nikolaj fået lavet sig en fiiin liste med ting han skal nå at have klar til os, inden han smutter til toget før en vis herre får sko på ;-)

... Og så har jeg jo fået en uventet hjælper... Johs er så småt begyndt at ville gøre flere ting selv - og rigtig tit (om ikke altid...) er det faktisk en hjælp - om ikke andet så fordi han synes det er sjovt...

Johs børster selv tænder - og så må jeg gerne børste efter ;-) 

Otto lægger sig ofte til at sove i autostolen på vej over i vuggestuen :-) Pænt af ham - for så inviterer han ikke til så mange dikke-dikker derovre ;-)

Johs er ved at få en fin forståelse for flere af sine sensitive sider. Én af dem er at han er temmelig lydsensitiv... Det betyder, at man ovenpå en lang dag i vuggestuen kan være ret følsom overfor køkkenmaskiner... Og - hallo - så har han fundet på at tage sine ørebøffer fra værktøjssættet på... Det er sku' da smart tænkt...!

Det er for det meste ret ok at være storebror, men Johs er altså ikke ret vild med de "privilegier" der følger med for Otto... eksempelvis bør han jo ikke have eneret på kravlegården, som Johs jo selvfølgelig også skal have lov at prøve... han glemte jo så bare at han skulle lægge sig til at sove deroppe ;-)

Man kan blive så træt ;-) Et fuldstændig fantastisk øjeblik... :-)

Kloge mennesker siger at det er vigtigt, at babyer ligger på maven når de er vågne... Otto synes det er ret overvurderet og er faktisk ikke ret vild med det... ;-)

Meeeeen... maaaaan... skaaaaaaal... veeeel...?!?

aaaaaaaaaaaarrrrrrrgggghhhh, det er hårdt!!!

... og så kom slyngen i brug. Otto er lige trådt ind i sit første tigerspring, og det er ikke ret sjovt for ham... Heldigvis faldt han til ro i slyngen :-)))

Lillebror Otto

Nå men, i stedet for at bortforklare mine manglende indlæg det sidste års tid, vil jeg bare springe ud i det og spole hurtigt i tiden fra sidste indlæg og frem til nutiden...

I mellemtiden er der jo så kommet endnu en dreng på stamtavlen. Han er endnu ikke blevet døbt, men går under navnet Otto Lundeman Jensen (når han altså ikke bliver kaldt "Lillebror" eller det smutter og han bliver kaldt Johs).

Han kom jo til verden ved en lydfødsel, der startede med første ve den 2/1-14 kl. 16.58 og kulminerede to timer senere, da han kl. 19.09 samme aften blev lagt op i mine arme... En tju-bang, men faktisk ret fantastisk fødsel :-)

I disse dage hvor danske film nomineres til Oscar'er, sender jeg også lige en takke-tale afsted:

"En stor tak til Mormor og Morfar, der må ha fløjet ud i bilen og videre hen over Jylland og Fyn, og lige præcis nåede at hente Johs på sygehuset inden fødslen krævede vores fulde opmærksomhed... Vi havde bekymret os rigtig meget om logistik-delen, med at nå at få pasning til Johs transporteret til Odense i tide, så da Johs på vejen ud af døren kommenterede "Mufar skal læse go'nathistorie for mig", faldt brikkerne på plads og der kom ro på den front...
og en tak til Jordemoderen, der tog mig på ordet, da jeg sagde at "vi er i gang", og guidede og motiverede mig gennem det hele...
OG en kæmpe stor tak til min skønne mand, hvis blotte tilstedeværelse holdt mig på opgaven, og på trods af, at jeg nok klemte liiiiidt hårdt i hans hånd, tilbageholdt alle de "passende jokes", der åbenbart hobede sig op i hans hoved under fødslen ;-) Selve arbejdet havde han jo ikke mulighed for at gøre for mig, men for dælen hvor jeg var glad for, at han var der (og ikke på arbejde på Frederiksbergcenteret, 1½ time væk)".

Ud af arbejdet med 9 mdr. og 3 dages graviditet og fødslen kom en "lille" guldklump på 3220g og 52 cm (100g og 1 cm mindre en storebror)

 Lige landet... :-)

Èn dag gammel, og stadig på sygehuset... Tjek lige de opmærksomme øjne :-)

Et af de første billeder hjemme i hulen :-) Huen er for lille - tænk sig at tøj kan fås mindre end dénne lille dreng ;-)

Otto er med i barnevognen for at hente Storebror-Johs i vuggestuen... Når man sidder i sådan et sæde på barnevognen er man altså blevet rigtig storebror... (Andreas fra vuggestuen, der også er blevet storebror, har nemlig også sådan et sæde, forstås)

Første familiefoto... vi kan liiige være der alle mand :-)

Johs holder Otto for første gang... dét har han gerne ville "længe"... En meget stolt storebror, der for det meste synes at Otto er søøød og kærlig (Johs' ord) - når han altså ikke lige er dum og ikke må låne hans bamse eller få mælk ved Mor... 

Otto kan garanteret godt lide at blive kildet... Lidt svært at huske at man ikke skal kilde i hovedet ;-) Kontakt mellem de to skal stadig helst være "overvåget" ;-)

Måske har jeg spist for meget hvidløg, eller måske er Otto blevet lige rigelig forslugen... eller måske noget helt andet... summa summarum, så har han fået ondt i maven, og vil helst ikke ligge på ryggen - hvilket jo er højest uhensigtsmæssigt, når det er jo er sådan man "skal" ligge når man er baby og skal sove...

Det var jo slet ikke meningen, at vi ville finde slyngevuggen frem til Otto - fordi han jo har sovet sååå fint og roligt i liften de første 2 uger... Men man har jo lov at ombestemme sig og pga. hans ondt i maven hentede vi den så ned alligevel... og han faldt straks i søvn i den... Hurra for slyngevuggen, som bestemt har sin berettigelse :-)